Vi har lidt forskellige prydænder. Det startede med at vores dyrlæge forærede os et par Mandarin ænder, som han havde fået ind i klinikken. Så fik vi den ide at vi kunne lave en andedam. Så gik det løs med Brudeænder, Spidsænder, Troldænder, og et par sorte svaner. De ligger alle i vandet vugger, eller hygger sig i græsset.
Vi købte et par Påfugle, store og flotte, men den ene kom uheldigvis på den forkerte side af indhegningen, og det mente Mikkel ræv var en god ide, for så havde han mad til 2 dage mindst. Siden har Mikkel ræv fået mere sul på kroppen, da den anden påfugl også skulle på udflugt på den forkerte side af hegnet.
Men nu kan jeg få min søvn om morgenen, i stedet for at man bliver vækket klokken 4 om morgen, ved “smuk” påfuglesang.