Kamelen er fornærmet på alt og alle – også sig selv.

En kamel kan vende hovedet helt og se på sin rytter med store, krænkede øjne. Studere ham længe og grundigt, mens den sindigt trasker videre. Det siges at være noget forstyrrende, når man er på ridetur.

Selv om man elsker sin kamel, kan det være svært nogensinde at opdage tegn på, at kærligheden er gensidig. Kamelen nøjes med at se forurettet ud. Den lader som om, den ikke forstår en lyd af noget som helst. Man kan give sin kamel et smukt navn og sige det med forskellige kærlige betononger. Den er stadigvæk forurettet. Men dens fantastiske evne til at tåle mangel på mad og vand og dens udholdenhed overfor varme, har alligevel knyttet menneskene stærkt til den.

Der findes to slags kameler, den topuklede og dromedaren, der har én pukkel. Alt fedt er samlet i puklen eller puklerne. Derfor lider den ikke i varmen. Når den har været på ørkenvandring med sparsomme mad- og vandrationer, er puklen skrumpet ind, og huden hænger i løse folder. Men den bliver hurtigt fast igen, når kamelen får kost.

Kamelen

Kamelen (som ses på billederne) og dromedaren adskiller sig kun fra hinanden ved, at kamelen har to pukler, dromedaren én pukkel. Begge har i det store og hele også samme levemåde og adfærd. Der er dog store forskelle på de talrige racer – lige som hos hestene, hvor der er tunge og lette, slanke og kraftigt byggede. Araberne har mere en 70 navne for kamelen. De lysfarvede, næsten hvide meharier kan bære deres rytter helt op til 200 kilometer på en dag, men man kan ikke laste dem tungt. Derimod kan de kraftige akkanuffer uden besvær slæbe et kvart ton, men så kan de til gengæld ikke klare mere end 40 til 50 kilometer på en dag. Kameler kan klare sig en uge, i nødstilfælde dog også længere , uden vand. Uden disse “ørkenens skibe” ville det ikke have været muligt at krydse Sahara, før de terrængående vogne kom. Kamelkaravanerne drager fra den ene oase til den nærmste brønd. På den måde kan der opstå en zig-zag-kurs, der er dobbelt så lan som luftlinien.
Dromedarerne stammer oprindeligt fra Asien og de ægte kameler fra Arabien. Først for cirka tusind år siden kom begge arter med araberne til Nordafrika og ind i Sahara. De gamle romere og karthageniensere kendte dem ikke i disse egne. I ældgammel tid var kamelerne og dromedarerne vilde dyr, og indtil for kort tid siden skulle der endnu have levet en rest vilde kameler i Saudi Arabien, i ørkenlandskabet Rhub-el Kali.
Puklerne er dyrenes forrådskamre. I dem kan de opmagasinere op til 20 kilo fedt, som de tærer af. når de ikke kan finde føde. Når de har brugt forrådet, hænger puklerne ned som tomme poser, og så er det på tide at skaffe de sultne kameler noget at spise.
Da der endnu ikke fandtes moderne trafikmidler, bragte kamelkaravaner kinesisk silke, kostbar to og fint porcelæn gennem hele Asien og ud til Middelhavets handelsbyer.

Kamelen kan glemme sin tørst

Kamelen og den enpuklede dromedar er skabt til et ørkenliv. De kan udstå strabadser, som ingen andre dyr tåler. Uden kamelens og dromedarens hjælp havde mennesket ikke kunnet foretage rejser gennem brændende hede ørkener, før bilen blev opfundet.

Kamelens pukkel er reserve-næring – en slags madpakke, som den kan tære på, når den under sine vandringer kommer til steder, hvor der ikke er så meget som en tornebusk at æde. Der er fedt i puklen, og når kamelen er i fin form stritter puklen lige i vejret. Men når den i flere dage ikke har fået noget at spise, hænger puklen slasket ned som en tom pose.

Mad har kamelen altså med overalt, hvor den går. Det ligger tungere med drikkevandet. Da tørst i virkeligheden er farligere end sult, troede man i mange år, at kameler også kunne medbringe vand. Dens mave kan nemlig godt se ud til at være bygget som en vandsæk, for den har en masse væskefyldte små lommer på indersiden. Men lommernes indhold er ikke vand, men en tynd grød, som simpelthen er kamelføde under fordøjelse.

Kamelens hemmelighed har vist sig at være, at den ganske enkelt kan tåle at undvære vand længere end de fleste andre dyr. Den passer bare godt på det vand, den har. Hvis det er meget varmt, sveder et menneske for at slippe af med kroppens varme, og på den måde holder vi vores temperatur omkring 37 grader. Men kamelen tager det ikke så tungt med din temperatur, Hvis det er varmt, lader den sin temperatur stige til over 41 grader, og hvis det bliver koldt om natten, lader den sin temperatur falde til 34 grader. Det er legemstemperaturer, der ville have kostet os livet. Med den evne behøvder kamelen ikke svede, og den sparer på den måde på sit vand.

Men den kan godt tåle at miste noget af kroppens væske. Hvis et menneske har mistet 10 liter vand, er det ude med det. Kamel kan i alt fald tåle at miste 100 liter vand, unden at den føler sig dårlig.

Men når så kamelen når frem til et vandhul efter flere ugers tøst, kan den drikke hurtigere end noget andet dyr. Tørstige mennesker skal drikke langsomt, hvis de dil undgå at blive syge. Men en tørstig kamel slubrer nemt 135 liter vand i sig – på 10 minutter! Og så er den i form igen, og parat til at stå mange hede dage igennem uden en dråbe vand.