Vaskebjørnen

Vaskebjørnen er enegænger, bortset fra nogle uger i parringstiden. Den er nem at tæmme, men bliver med alderen noget upålidelig.
Vaskebjørnen er altædende. I perioder med meget frugt, udgør frugten op til 78 % af dens føde.

Der er grænser for vaskebjørnens renlighed

Vaskebjørnen er blevet kendt for sin renlighed. Og så beror det hele i virkeligheden på en misforståelse. I fangeskab kan vaskebjørnen ganske godt se ud til at have fine manerer, for hver gang den får noget at spise , slæber den maden hen til sin vandskål og skyller det omhyggeligt i vandet.

Undertiden går den enda hen til vandskålen bare for at skylle sine poter. Men så megen renlighed ser man aldrig hos vaskebjørne på deres naturlige levesteder i Amerika. Der gør de ikke mere ud af deres vask end andre dyr.

Ved at studere vaskebjørnene i naturen har man fundet ud af, hvorfor de i fangeskab gnubber deres mad så lidenskabeligt i vand. Vaskebjørnen henter en stor del af sin føde i åer og bække. Den har meget følsomme fingre, og med dem roder den i huller og under sten i vandet. Når den så kan mærke et eller andet levende – en krebs eller måske bare en insektlarve – trækker den byttet frem, og renser det med raske bevægelser for sand eller mudder, inden den gnasker det i sig.

Denne vane er så stor en del af vaskebjørnens, at den slet ikke kan lægge den fra sig, når den kommer i bur. For at befinde sig godt må den af og til fange sit bytte i vandet – og det er det, den leger, når den slæber sin mad over til vandskålen og roder lidt med den nede i vandet. Og når den går hen til vandskålen for tilsyneladende blot for at vaske sien poter, sker det samme. Den har ikke noget mad, der kan bruges til dens leg, og så bruger den tomme poter.

Vaskebjørnene hører til de små bjørne. Selv når man regner halen med, kan de kun blive en meter lange. Den nordamerikanske art med tæt pels og rund kropsbygning lever i skovområderne fra Canada mod nord til Mexico i syd.

De æder næsten alt, hvad hvad naturen kan byde på, frugt og frøer, fugleæg, mus og flagermus, korn, muslinger, små fisk, snegle og insekter. Vaskebjørnene er gode til at klatre og svømme. De holder af at bo i hule træer eller overtager andre dyrs boliger.

De sover om dagen og leder efter føde om natten. Vaskebjørnene har den mærkelige vane, at de først vasker alt grundigt, før de spiser det. De vasker også hele tiden deres poter, ja endda mange flere gange end selv de renligste mennesker. Når man fanger vaskebjørne som små og behandler dem godt, kan de blive lige så tamme og tillidsfulde som hunde. I Sydamerika lever krave-vaskebjørnene, der har et kraftigere bid, og en kortere pels med nakkehårene rettet fremad.

Vaskebjørnen er en renlig kok

Vaskebjørnen trives godt i zoologiske haver eller hos mennesker, der holder den som hyggedyr. Den er ikke noget grusomt. I naturen lever den af frugt, grønsager, fisk og krebs.

Krebs er dens livret. Når den er på krebsejagt, spadserer den i vand til halsen. Dens stribede hale står lodret op over vandoverfladen, mens den føler sig frem på bunden. Dens fødder er meget følsomme. Den kan føle sig frem til, havd der gemmer sig under det mørke mudder. Når den har fundet bytte, løfter den det op og gnubber det godt rent for snavs og mudder. Nøjagtig som en omhyggelig kok behandler sine madvarer.

Vaskebjørnen har gode, sunde madvaner. Intet måltid uden frugt eller grønsager. Enten starter den middagen med en lille forret af græs og grønne blade. Eller også slutter den med en dessert af æbler, majs eller vindruer.